
Om Vestjysk Kunstforening
Vestjysk Kunstforening blev stiftet i 1972. Foreningen har været grundstammen i kunstlivet i Tistrup og har været initiativtager både til etablering af Vestjyllands Kunstmuseums samling og til igangsætning af Kunstnernes Sommerudstilling.
Kunstforeningen står for arrangement af størstedelen af kunsthal- udstillingerne i Janus Bygningen og salg af aktuel kunst. Se venligst Kalenderen. Påskeudstillingen er flagskibet. Her præsenteres unge og lidt ældre lovende kunstnere, der er på vej opad i deres virke. En årlig udstilling med kunsthåndværk og design er også en tradition.
Desuden arrangerer Vestjysk Kunstforening foredrag, omvisninger og udflugter mv.
Medlemskab
Medlemskab tegnes for et år ad gangen og koster 375 kr.
Foreningens medlemmer får gratis adgang til Janus Bygningens udstillinger
sammen med en ledsager fra husstanden (gælder ikke Kunstnernes
Sommerudstilling).
Desuden får man et gratis abonnement på
kunstmagasinetJANUS, der udkommer 4 gange årligt.
Hertil kommer invitation
til ferniseringer og information om foredrag, udstillinger, omvisninger og alle
øvrige af husets aktiviteter.
Og endelig har man naturligvis adgang til
foreningens generalforsamling, hvor der blandt medlemmerne trækkes lod om et
antal gevinster.
Vestjysk Kunstforenings generalforsamling afholdes i Janus Bygningen den 19. januar 2012 kl 19.00